top of page

 

  • Svært ved at falde i søvn om aftenen eller vÃ¥gner om natten. Dette skyldes de mange store følelser barnet konfronteres med i en ganske almindelig hverdag. Det hele skal bearbejdes og som regel kommer følelserne og tankerne, nÃ¥r der er ro om aftenen.

  • Brug for tæt voksenkontakt meget ofte – Jo ældre desto mere bliver det til snak fremfor fysisk berøring

  • Leger ikke ret meget alene. Behovet for stimulation er stort og skaber et kvikt og nysgerrigt barn med masser af mod pÃ¥ nye udfordringer. Det er ikke fordi barnet ikke forstÃ¥r at du har brug for pauser, men fordi barnet er sÃ¥ fyldt med spændende ideer og tanker, at det næsten ikke kan bære at rumme dem alene.

  • Dominerende adfærd – Kræver at deltage i beslutninger. Dette skyldes barnets behov for at have kontrol. Uden kontrol bliver barnet usikkert. Det handler ikke om at han eller hun vil bestemme.

  • Fortvivlelsesanfald – Typisk helt op i teenagealderen. De store følelser kan nemt blive for meget. Især sidst pÃ¥ dagen eller hvis barnet føler sig meget misforstÃ¥et. Husk at barnets fortvivlelsesanfald ikke har ret meget med dig at gøre – Det er barnets eget indre kaos der skaber vreden og han/hun har et enormt behov for en voksen som kan forholde sig helt roligt og hjælpe med at finde ro, nÃ¥r hun/han ikke selv kan.

  • Hurtige humørskift der skyldes et sÃ¥kaldt højt arousalniveau. Det er en medfødt fysisk evne til at opfatte glæde, sorg og vrede meget hurtigt, og før de fornuftige tanker lægger en dæmper pÃ¥ følelserne

  • Bliver urolig i kroppen ved følelse af nervøsitet eller stress. Signalstærke børn viser deres følelser med kroppen eller stemmen. Jo mere usikker, overstimuleret eller træt, des mere urolig og larmende.

  • Klodset og laver mange sære fagter for at fÃ¥ uroen ud af kroppen. Tendensen til de sære fagter bliver ofte stigende med alderen, idet barnet lærer at andre ønsker at han/hun er mere afdæmpet. Eller at barnet bliver pinlig over egne voldsomme reaktioner. Men da barnet har et stort behov for at vise sine følelser fysisk, sÃ¥ kommer usikkerheden til udtryk gennem klappen, hoppen, tvangslignende adfærd, klatren pÃ¥ møblerne eller drejen rundt.

  • I perioder kan der mÃ¥ske opstÃ¥ tvangshandlinger eller tanker. Dog sjældent i invaliderende grad. Sker som regel i perioder hvor barnet er særligt usikkert eller presset.

  • Taler højt og venter ikke pÃ¥ sin tur. Har svært ved at lytte til andre, hvis han eller hun er begejstret eller vred. De store følelser og tanker løber af med barnet og det glemmer at være opmærksom pÃ¥ andre. Det er ikke fordi barnet mangler opdragelse eller empati, men fordi der er tale om et livsgladt og meget nysgerrigt barn

  • Følelsesmæssigt senere udviklet end de jævnaldrene. Især hvad angÃ¥r at vente pÃ¥ sin tur. Lytte til andre og at udholde frustrationer. PÃ¥ andre omrÃ¥der mÃ¥ske hurtigere udviklet end sine jævnaldrene. Det kunne f.eks. være pÃ¥ omrÃ¥der som empati og forstÃ¥else af sammenhænge.

  • Sensitive overfor f.eks. Stemninger i familien eller klasselokalet, samt i forhold til uro eller ustabile rammer (ikke at forveksle med rigide grænser). 

Kendetegn for de større signalstærke
bottom of page