Når barnet bider

 

Nogle børn bider. Årsagerne kan være flere, men uanset hvad, så er det ubehageligt. Både for den, som bliver bidt, men også for barnet selv. Hvis barnet går i institution kan det være pinligt for forældrene gang på gang at få at vide at barnet har bidt et andet barn. Vrede øjne fra det andet barns forældre, og afmagten fordi man ikke kan være i institutionen og overvåge sit barn konstant. Der til kommer bekymringen for om man har gjort noget galt. Bider barnet fordi han har det skidt i institutionen eller fordi han ikke får et tydeligt ’nej’ derhjemme?

 

Hvis man vil ændre mønsteret er det nødvendigt at skelne mellem forskellige årsager til bid:

 

6 måneder til 1½ år

Det lille barn, 6 måneder til 1 år, bider fordi han ikke ved at det gør ondt. Han forstår ikke sammenhængen og kan blive enormt forskrækket, hvis mor pludselig råber ’av’. Han bider for at lære sine egne kropsfornemmelser at kende. For at undersøge sit eget bid og fordi han glemmer hvad han er i gang med – F.eks. når han ammer og bliver optaget af storesøster imens. Det er i orden at sige ’av’ lidt tydeligt og ganske kort flytte barnets hoved. Det er ikke i orden at straffe eller skælde ud, for han forstår ikke sammenhængen. Bideriet vil gå over af sig selv.

 

 

1½ år til 4 år

Et barn i denne alder kan bide af tre årsager:

 

1.Frustration, som er den hyppigste årsag. Barnet kan endnu ikke udtrykke sig særlig godt med ord, og når han ikke føler sig forstået, så kan han blive så vred at han bider. Han har endnu ikke lært bedre metoder til at udtrykke sin frustration, og bideriet stopper kun hvis han ser andre muligheder. Det hjælper altså ikke at skælde ud, da skæld ud ikke giver barnet nye løsningsmuligheder, men udelukkende fortæller barnet at han ikke er ok. Det går ud over hans selvværd, når han ikke kan se udveje, og skældes ud for noget han ikke kan lade være med. Når selvværdet bliver dårligere, så bliver frustrationen værre, for så føler han sig endnu mindre forstået og bideriet vil således øges. Vis i stedet barnet nogle legitime måder at blive vred på. Det kan være at råbe ’nej’, at trampe i gulvet eller at hente en voksen. Det skal vises fysisk, fordi krop og tanke hænger sammen i denne alder. Det er ikke nok at forklare mulighederne med ord.

 

Børn med psykiske eller fysiske vanskeligheder kan befinde sig i denne gruppe.

 

2. Overstimulering er en anden hyppig årsag til bid. Når et barn er ’oppe at køre’ uanset om det er af glæde eller stress, så er evnen til at tænke fornuftigt slået fra. Nogle børn bliver hurtigere overstimulerede end andre og skal således have mere hjælp til at finde ro og måder at passe på sig selv. Et overstimuleret barn bør ikke skældes ud, men trøstes og hjælpes i ro. Skæld ud giver ligesom ovenfor dårligt selvværd, fordi barnet ikke ser andre udveje og derfor kun kan vende ’fejlen’ mod sig selv. Man kan ikke forvente at et 3 årigt barn selv kan tage ansvar for at finde ro i stressede situationer. Det er de voksnes ansvar at sikre sig at barnet ikke kommer der ud, hvor han kommer til at bide. Sæt heller ikke for mange ord på, som gør barnet skamfuldt. Lad således være med at forklare en masse om hvor ked af det den anden blev, da han blev bidt. Et barn som bider på grund af overstimulering mangler ikke empati. Han ved godt at det gør ondt. Hvis han gøres skamfuld, risikerer man i stedet at han ikke kan rumme følelsen, og i stedet går i forsvarsposition og begynder at grine eller virke ligeglad. Trøst den som blev bidt - Sæt få ord på situationen over for det bidende barn – Hjælp det bidende barn i ro og hold for eftertiden godt øje med, hvornår han har brug for pauser. Med tiden lærer han selv at finde ro og holde sine pauser og bideriet vil forsvinde.

 

3. Det vrede barn er sjældnere, men nogle børn synes livet er svært. Det kan der være mange grunde til og bideriet vil ikke stoppe, før barnet begynder at opleve at verden er et rart sted at være. Det vrede barn er karakteriseret ved at bide uden synlig årsag eller ved at blive vred over meget lidt. Det vrede barn har ofte problemer med venskaber og kan være skiftevis meget ulykkeligt og klæbende, eller meget vredt. Det vrede barn har ikke brug for skæld ud, men for kram og knus og for at opleve at verden kan være rar. Mange af disse børn har brug for yderligere hjælp, hvis ikke en ekstraomsorg i en periode hjælper. Når barnet bider, så trøst den bidte og hjælp så den vrede videre i legen, men vær opmærksom på at det vrede barn skal have ekstra omsorg og opmærksomhed i en periode fremover.

I denne kategori er der omsorgsvigtede børn og børn, som ikke har et trygt forhold til voksne generelt eller til de voksne i institutionen. Nogle af de vrede børn er børn som har fået en lillesøster eller lillebror og derfor føler sig oversete.

 

Større børn, der bider

Det er sjældent at børn over 5 år bider, men når det sker er det udtryk for meget stor frustration og afmagt. Der vil ofte være tale om en kombination af ovenstående sammen med en lang række af nederlag i forbindelse med skæld ud og skam. Jo ældre barnet bliver, des sværere bliver det at acceptere at man er én, som bider. For med den stigende bevidsthed omkring sig selv og andre, så stiger også smerten over egne ’fejl’. Skyld bliver en fast følgesvend for disse børn. Der kan være tale om børn som ikke har fået hjælp i tide, og derfor ikke har lært at holde pauser og håndtere frustration.

 

Da disse manglende kompetencer kan påvirke store dele af barnets liv, så vil barnet opleve sig afvist og udskældt, og deraf vil en massiv vrede kunne opstå. Skylden og skammen kan være ubærlig, og derfor vil barnet måske afvise at tale om tingene eller at deltage i løsningstiltag. Disse børn skal typisk hjælpes videre gennem en narrativ tilgang, hvor følelserne eksternaliseres ved at snakke om følelserne via historier, fælles positive oplevelser eller musik. Børnene kan have stor glæde af at høre om andre børn eller voksne, som synes livet er svært og af at høre hvordan de fandt løsninger. Det er vigtigt at understrege for børnene at tingene ikke ændrer sig med det samme, for ellers kan børnene føle sig ’uduelige’ når deres forsøg, på bedre håndtering, ikke lykkes første gang.  

 

Nogle større børn bider fordi de føler sig ekstremt pressede. Det kan være fordi de fastholdes eller skældes voldsomt ud uden at kunne komme væk. Det er en naturlig menneskelig reaktion at forsvare sig selv og det er de voksnes ansvar at sikre at et barn ikke kommer i sådan en situation. Aftal eventuelt løsningsmuligheder med barnet eller find alternativer til gængs praksis, så I ikke havner i sådan en sitaution igen.