Kommunikation foregår altid i flere trin. Vi siger noget – Det modtages og bearbejdes – Der kommer en respons, som medfører endnu en modtagelse og bearbejdning men denne gang hos den første afsender.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad der sker i modtagelses- og bearbejdningsprocessen er individuel, for vi er alle forskellige med forskellig biologi, værdier og opvækst. Derfor kan man aldrig vide med sikkerhed hvordan en anden vil opfatte de ting vi siger. Reaktionen vil dog fortælle os meget om hvordan den anden opfatter det. Reaktionen kan være f.eks. venlig eller vred. Hvis den er vred, så må vi konkludere at modtageren har opfattet vores budskab på en måde, som ikke var heldig.

Hvem har så ansvaret for god kommunikation? Afsender eller modtager?

 

Det har begge! Vi må gøre os selv klart at ingen mennesker er ’dårlige’ eller ’onde’ mennesker med vilje. Der er jo ingen (medmindre de er decideret uden følelser), som ønsker at gøre andre kede af det eller at få andre til at blive vrede på dem. Det er aldrig rart at mærke andres vrede eller at føle sig udskældt. Derfor kan vi roligt antage at ingen ønsker konflikter – bare for konfliktens skyld.

 

Til gengæld kan man komme til at sende et uheldigt budskab, hvis man er presset, stresset, momentant i sine følelsers vold, hormonel (mest os kvinder) eller hvis vi er usikre på noget. Jeg tænker at det gælder os alle ind imellem. Når en anden sender et uheldigt budskab, så kan modtager vælge at tolke det ud fra ovenstående opfattelse. Man kan vælge at tænke: ”Hov, hun virker vred. Måske er hun stresset for tiden og kommer til at sige noget uheldigt”. Det er så op til modtager at beslutte hvad, der skal sendes tilbage.

 

Kan der mon komme noget godt ud af at sende et vredt budskab tilbage? Er der grund til at føle sig ’ramt’ af en andens vrede, når man ved at vreden formentlig skyldes stress eller usikkerhed?

 

Vi har altså hver især en række valgmuligheder, når vi sender, og svarer på, et budskab.  Der er også mulighed for at sende budskaber og svar, som ikke er i så stor risiko for at falde i uheldig tolkning. Disse metoder kan bruges både når vi taler med vores børn, men også med andre voksne.

 

Gode ideer til afsendelse af budskaber uanset hvordan man føler:

 

• Være spørgende: ”Jeg kunne godt tænke mig at vide…”

• Vær nysgerrig på den anden: ”Hvordan kan det være at du tænker sådan?”

• Tag udgangspunkt i dig selv: ”Jeg oplever det på en anden måde…”

• Generaliser gerne, men skab plads til det anderledes: ”Der er vist mange der har det sådan, men måske gælder det ikke lige for jer?”

• Brug dig selv, i stedet for at antage noget om den anden: ”Når jeg oplever sådan noget, så…”

• Debatér aldrig med én som er tydeligt berørt af noget. Vær støttende, omsorgsfuld og interesseret

• Vær ærlig om dine egne følelser, men hold dig til dig selv! ”Jeg føler mig ramt af det du siger. Jeg kommer nemlig til at tænke at…”

 

 

Held og lykke med kommunikationen :)