
FORLAGET FORKANT
Vi udgiver bøger der har relevans for samfundets udvikling.
Bøger som er nytænkende, samfundskritiske og som tager udgangspunkt i tidens diskussioner og problematikker.
Læs mere om baggrunden for bøgerne på deres tilhørende hjemmesider, hvorfra de også kan bestilles.
Signalstærke Børn
Anja Sigvard Nielsen
Læs mere under projekter
eller på de Signalstærke Børns egen hjemmeside
StressNavigation for Mænd
- På Vinderkurs mod Identitet og Mandighed
af Storm Stensgaard
Læs mere under projekter
eller på StressNavigations
egen hjemmeside

Bogen om krævende, aktive og viljestærke børn
Signalstærke børn er børn, der er mere intense, viljestærke, grædende, larmende, krævende, sensitive, tryghedssøgende og fysisk aktive end børn almindeligvis er.
Er din baby svær at trøste? Vil hænge på dig hele tiden? Har barnet svært ved at rumme besøg og forandringer? Sover og spiser han eller hun meget ustabilt og uroligt?
Klatrer dit større barn på alt? Er ekstremt nysgerrigt og insisterende? Taler meget og højt? Kan næsten ikke sidde stille og får nogle voldsomme hidsighedsanfald?
Så er dit barn måske signalstærkt!
Der er et tabu omkring det at være forælder til et uroligt barn, for man kan føle sig utilstrækkelig, når det er svært at trøste og putte barnet, eller at få barnet til at opføre sig ‘pænt’. Forældre til signalstærke børn fortæller om ensomhed og stress. Om problemer med opstart i vugge-stue, børnehave og skole. Og ikke mindst om en stor tristhed over at andres ’gode’ råd bliver til en følelse af ikke at kunne leve op til forventningerne.
Denne bog sætter fokus på signalstærke børns personlighedstræk og udvikling fra 0-16 år. På forældrenes tanker og følelser. På at komme gennem de første år med et krævende barn, og at finde en lyttende tilgang til opdragelse af børnene, så de udvikler et sundt selvværd, og deres kraftige viljestyrke og aktivitet bliver til positive egenskaber.
En kærlig og lyttende tilgang kan gøre stor forskel!
Den typiske mandlige reaktion på langvarig stress udgør i dag en særlig udfordring, bla. fordi aggression og tilbagetrækning vanskeliggør støtte og forbedring; den ubehandlede stress forværres unødigt, med katastrofale personlige og samfundsøkonomiske omkostninger.
Med udgangspunkt i de hormonelle kønsforskelle ser bogen nærmere på mulighederne for at regulere og håndtere kamp-flugt stress-responsen på en måde der er hensigtsmæssig; og som tager højde for at de moderne udfoldelsesmuligheder for en maskulin identitet har ændret sig.
Det gøres gældende at vores stress er et dagligt livsvilkår, som ignoreret kan udvikle sig skadeligt og dødbringende, men mødt med forståelse kan det være nøglen til bæredygtig trivsel og stimulende præstationsforøgelse.
Stresskrisens nederlag kan vendes til lærerig udfordring, og bringe os på vinderkurs mod fremtidens mandighed.
Stress kan vi ikke slippe af med, men lære at optimere og navigere igennem.
Bogen er helhedsorienteret, videnstung, interdisciplinær, kreativ, spændende og løsningsorienteret.
Den henvender sig til alle mænd som vil tage ansvar for eget mentale helbred og langtidsholdbare præstationsevne; og som vil kæmpe for overlevelse og identitet som Mænd.