top of page

Signalstærke Børn

Et bogprojekt om Signalstærke børn - også kaldet high need children, der er en gruppe af sensitive børn, som kræver lidt mere af sine forældre end de fleste.



 

Fra bogens bagside:

 

Signalstærke børn er børn, der er mere intense, viljestærke, grædende, larmende, krævende, sensitive, tryghedssøgende og fysisk aktive end børn almindeligvis er.



Er din baby svær at trøste? Vil hænge på dig hele tiden? Har barnet svært ved at rumme besøg og forandringer? Sover og spiser han eller hun meget ustabilt og uroligt?Klatrer dit større barn på alt? Er ekstremt nysgerrigt og insisterende? Taler meget og højt? Kan næsten ikke sidde stille og får nogle voldsomme hidsighedsanfald?Så er dit barn måske signalstærkt!



Der er et tabu omkring det at være forælder til et uroligt barn, for man kan føle sig utilstrækkelig, når det er svært at trøste og putte barnet, eller at få barnet til at opføre sig ‘pænt’. Forældre til signalstærke børn fortæller om ensomhed og stress. Om problemer med opstart i vugge-stue, børnehave og skole. Og ikke mindst om en stor tristhed over at andres ’gode’ råd bliver til en følelse af ikke at kunne leve op til forventningerne. 



Denne bog sætter fokus på signalstærke børns personlighedstræk og udvikling fra 0-16 år. På forældrenes tanker og følelser. På at komme gennem de første år med et krævende barn, og at finde en lyttende tilgang til opdragelse af børnene, så de udvikler et sundt selvværd, og deres kraftige viljestyrke og aktivitet bliver til positive egenskaber.



En kærlig og lyttende tilgang kan gøre en stor forskel! 

Forfatter: Anja Sigvard Nielsen  

Bogen kan rekvireres ved at sende en mail med navn og adresse, til anja@forkanter.dk



De signalstærke børn har fået deres egen forening, Foreningen for Signalstærke og Intense Børn. Foreningens kan findes på www.signalstærk.dk



Der er også en side på facebook for forældre der har lyst til at tale sammen om det at have et signalstærkt barn. https://www.facebook.com/groups/230207297033332/

 

Facebooksiden er nu udvidet med en side for forældre de større signalstærke børn. Den kan findes her: https://www.facebook.com/groups/632951250062662/

 

 

 

 

Der tilbydes rådgivning og foredrag på www.signalstærkebørn.dk



Det kan ikke understreges nok at Signalstærke og Sensitive Børn er sunde og raske børn, som på grund af vores samfundsnormer er kommet i klemme. Det er børn som har det svært med stress, ensomhed og uretfærdighed og derfor kan de reagere uhensigtsmæssigt hvis de ikke mødes på en måde som tilgodeser dette.

Det er også børn som kan 'gen'lære os at være nære, finde ro og lytte til vores mavefornemmelser, for de er insisterende og tydelige omkring deres tanker og behov. 

 

© Copyright 2012 - FORKANTER

bottom of page