top of page

Kommunale ydelser

 

Forkanter tilbyder diverse ydelser til landets kommuner.

 

Alle ydelser er baseret på samme forståelsesramme:  

1. Anerkendende metode fordi vi tror på at et menneske skal mødes der hvor han eller hun er; og fordi vi mener at relationer er basis for al menneskelig reaktion og handling

2. Systemisk tankegang der netop sætter relationerne i centrum og derudover har et stærkt fokus på italesættelse og den enkelte persons eller families ret til at være 'sig selv'. Det at kunne vælge 'sig selv' er forudsætning for at ønske samarbejde og for at opfatte sig selv som en aktør i eget liv.

  

Alt overskud går til Forkanters investeringer i projekter og forskning, der kan komme samfundets udfordrede tilgavn. Det er således en dobbelt investering I foretager når I køber ydelser hos Forkanter.  

Familiekonsulenter

 

Forkanter bruger kun familiekonsulenter med en solid uddannelsesbaggrund og et erfaringsgrundlag der spænder vidt. Familiekonsulenter hos os skal have været i flere brancher således at de kender familiers udfordringer fra flere sider af 'bordet'. Ofte har vores familiekonsulenter derfor baggrund både i det offentlige, men også i det frivillige og/eller private.

 

Alle familiekonsulenter har uddannelse som enten børne- familiekonsulent eller familieterapeut. Vi gør meget ud af at efteruddanne og at sikre en løbende sparring omkring det daglige arbejde.

 

Familiekonsulenterne er for eksempel specialiserede i sensitive børn, børn med angst, familier med psykisk sygdom, tilknytningsforstyrrede børn, forældre med manglende mentaliseringsevne, depressive forældre, vold i familien, udadreagerende børn og signalstærke børn.    

Coaches

 

Vores coaches er ligesom familiekonsulenterne dygtige og erfarne personer, som kan stå inde for den anerkendende og systemiske metode. 

Coaches bruges ofte som supplement til familiekonsulenternes arbejde, når der er brug for individuel vejledning hos et familiemedlem.

 

Vi er særligt specialiserede i stresscoaching for mænd, idet det er vores oplevelse at mange fædre er ramt af stress og derfor reagerer uhensigtsmæssigt, hvilket påvirker hele familien. Vi er meget opmærksomme på at ledige også kan lide af stress. Læs mere om stresscoaching på www.stressnavigation.dk 

Paragraf 54 støttepersoner

 

Vi tilbyder også §54 støttepersoner. Disse er uddannede indenfor socialrådgivning eller pædagogik og har efteruddannelser der gør dem i stand til at håndtere vanskelige situationer, som svære samtaler, konfliktnedtrapning eller psykiske sammenbrud.

Der lægges vægt på at støtte samarbejdet mellem forældre og kommune blandt andet ved at støttepersonen lægger øre til de mange frustrationer der kan opstå, og ved at have et solidt kendskab til lovgivningen, således at handleplaner og undersøgelser kan gennemgås og forklares.    

Kurser

 

Vores kurser er målrettet fagpersoner i den offentlige sektor, og vil altid lægge op til refleksion over egen praksis, da vi mener at det er gennem refleksion at nye tanker skabes og integreres. Eksempler på kurser for offentligt ansatte:

 

1. Anerkendende metode

Hvad er det, og hvordan bruges det i praksis. Hvordan ved du om du er anerkendende og hvad kræver det af dig? Hvordan lærer du en familie at være anerkendende overfor deres børn? Kan man altid være anerkendende i alle situationer? Betyder anerkendende at man aldrig skælder ud eller siger fra? Hvordan kan du bruge metoden i dit team?  

 

2. StressNavigation  

Hvad er stress og hvordan viser det sig? Hvordan kan du sikre at du selv eller dine kollegaer får et sundt stressflow? Hvad gør du når du møder stressede borgere og hvordan yder du stressførstehjælp? Er der forskel på mænds og kvinders stress og kan ledige være stressede?

 

3. Børns udvikling

Meget konkret kursus om børns udvikling både ud fra neurologiens, den motoriske og tilknytningsteoretikernes forskning. Der vil være fokus på måder at genkende barnets udviklingstrin således at man som fagperson kan arbejde med barnet, der hvor han eller hun er. Der vil også blive talt om tilknytningsforstyrrelsers og psykiske sygdommes tilbliven, og hvilke tegn man skal være særligt opmærksom på. De forskellige børnetyper vil blive gennemgået - hvordan ser man for eksempel forskel på det sensitive barn og et tilknytningsforstyrret barn?

 

Alle kurser kan tilpasses og skræddersyes så det passer til jeres specifikke interesseområde. Priser og varighed efter aftale.    

 

© Copyright 2012 - FORKANTER

bottom of page