
Institutioner
Forkanter tilbyder vejledning, rådgivning, sparring og kurser til vuggestuer, børnehaver og skoler.
Vi tager altid udgangspunkt i systemisk og anerkendende metode, idet vi mener at relationernes kvalitet og den enkeltes menneskesyn er forudsætning for al samarbejde og udvikling.
Socialrådgiver og Børne- Familiekonsulent, Anja Sigvard Nielsen har et bredt og mangeårigt erfaringsgrundlag indenfor både det private, det frivillige og det offentlige. Hun er særligt specialiseret i udadreagerende, sensitive, tilknytningsforstyrrede og højt begavede børn og i det vanskelige forældresamarbejde. Læs mere om Anja her


Kurser
Forkanter har kurser og workshops specialiseret til institutioner og skoler. Der lægges vægt på refleksion og inddragelse af egen praksis i alle kurser.
Vi holder blandt andet kurser og workshops omkring:
Børns Udvikling. Med fokus på den nyeste forskning - herunder den neuroaffektive og motoriske udvikling. Der vil være mange eksempler på dagligdags oplevelser og på konkrete handlemuligheder i vanskelige situationer. Der vil også blive fortalt om de forskellige børnetyper.
Sensitive børn. Herunder signalstærke og nyhedssøgende børn. Hvordan ser man forskel på et omsorgssvigtet barn, et barn med adhd og et sensitivit barn? Hvordan samarbejder man bedst med forældrene omkring barnet? Fokus på konkrete redskaber til at rumme børn, der skiller sig ud.
Tilknytningsforstyrrelser. Hvad er det og hvordan møder man bedst et barn der har haft en svær barndom? Herunder hvordan man samarbejder med og rummer forældre som er udfordrede.
Anerkendende metode. Hvad vil det sige at være anerkendende og hvordan ved man om man selv er det? Hvad siger forskningen og hvorfor er det vigtigt? Kan man altid være anerkendende eller vil der være situationer hvor det ikke er ok? Dette kursus kræver 'hår på brystet' for det kan udfordre egen tankegang og forestillinger om børn og det kræver mod til at se sig selv i øjnene.
Vejledning
Vores familiekonsulent tager ofte ud til institutioner og skoler for at vejlede når en situation er gået i hårdknude eller hvis der er brug for 'nye' øjne på stemningen, en særlig situation eller på den indbyrdes kommunikation. Det kan også være et barn, som kan være svær at tolke eller et forældresamarbejde der er blevet vanskeligt.
Nogle gange er det forældrene, som beder om en ekstra vurdering eller om specialvejledning i forhold til f.eks. et sensitivt barn. Det kan kun anbefales at tage imod et sådant tilbud, og glædes over muligheden for flere synsvinkler og måske endda nye ideer.
Sparring over telefon er også en mulighed. Af og til kan man som pædagog eller lærer være i tvivl om en metode eller en ide og så kan det være rart at vende det med andre. Det kan også være at der er tale om et barn med særlige udfordringer, som man har lyst til at drøfte med en specialiseret fagperson.